Hjemmesiden pensionsalder.dk hitter som aldrig før.
På den halvanden måned, hjemmesiden har været online, er beregneren blevet brugt mere end 125.000 gange.
”Det er meget overvældende. Vi regnede med, der var et behov for den her information, men interessen har overgået alle forventninger,” siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) der står bag pensionsberegneren.

Stigninger er regnet med
I modsætning til andre pensionsberegnere på internettet, tager pensionsalder.dk højde for de stigninger, der er planlagt i velfærdsforliget.
Flere kender ikke deres pensionsalder
Heldigvis er der håb for, at tallene kan blive mere menneskelige, da statsministeren i august sidste år åbnede en debat om retfærdigheden i de planlagte stigninger. Den debat førte til skabelsen af pensionsalder.dk.
”Vi kunne se, når vi spurgte folk, at de færreste faktisk har styr på deres pensionsalder. Det gælder især unge, selvom det er dem, der har flest år på spil, når fremtidens tilbagetrækning skal planlægges. Derfor var det vigtigt for os at stille den viden til rådighed,” siger Morten Skov Christiansen.