Netavisen Nyheder
tirsdag, juni 24, 2025
  • Login
  • Nyheder
  • Danmark
  • Erhverv
  • Teknologi
  • Links
    • Computer & Elektronik
    • Domæne & Hosting
    • Gaming & Esport
    • SEO, Backlink & Linkbuilding
    • Webshop Løsning
    • WordPress Hosting
  • Kontakt Os
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Danmark
  • Erhverv
  • Teknologi
  • Links
    • Computer & Elektronik
    • Domæne & Hosting
    • Gaming & Esport
    • SEO, Backlink & Linkbuilding
    • Webshop Løsning
    • WordPress Hosting
  • Kontakt Os
No Result
View All Result
Netavisen Nyheder
No Result
View All Result

Aller Media vinder udbuddet af et nyt lydunivers for børn og unge

Radio- og tv-nævnet har udpeget Aller Media A/S, som vinder af udbuddet af et nyt lydunivers med indhold til børn og unge.

by Netavisen Nyheder
2. juni 2024
in Kultur
Reading Time: 4 mins read
Foto: Foundry Co / Pixabay

Foto: Foundry Co / Pixabay

Som led i Medieaftalen 2023-2026 aftalte regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, at der skal etableres et public- service-lydunivers for børn og unge.

Lyduniverset blev tilrettelagt som et udbud til en privat aktør ved en skønhedskonkurrence, og nu har Radio- og tv-nævnet truffet afgørelse om, at vinderen af udbuddet er Aller Media A/S.

Ved ansøgningsfristen havde Radio- og tv-nævnet modtaget fire ansøgninger. Ansøgningerne blev behandlet og afgjort på et særskilt nævnsmøde den 22. maj 2024.

Formand for Radio- og tv-nævnet, Søren Sandfeld Jakobsen, udtaler:

”Radio- og tv-nævnet har valgt den ansøger, som nævnet vurderer bedst kan gennemføre det lydunivers, der er besluttet i Medieaftalen, og som vi tror, vil kunne få lyduniverset ud at leve blandt børn og unge. Vinderen – Aller Media A/S – har budt ind med et koncept, der er gennemarbejdet, inddragende og inkluderende.

Jeg vil gerne understrege, at alle fire ansøgninger var særdeles gennemarbejdede og velkvalificerede, og det derfor langt fra var nogen let afgørelse for nævnet at træffe. I sidste ende var alle i nævnet dog enige om, at Aller Media A/S’ ansøgning var en anelse bedre end de øvrige i forhold til de kriterier, der var lagt til grund i udbudsmaterialet.”

Sådan har nævnet vurderet ansøgningerne

I vurderingen af ansøgningerne har Radio- og tv-nævnet anvendt følgende kriterier:

  • Indholdet af de i ansøgningen beskrevne planer for public serviceprogramvirksomheden.
    Dette delkriterium vægter 35 procent.
  • Indholdet af de i ansøgningen beskrevne planer for distribution og tilrådighedsstillelse.
    Dette delkriterium vægter 35 procent.
  • Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften.
    Dette delkriterium vægter 30 procent.

Radio- og tv-nævnets bedømmelse af de tre skønhedskriterier sker ved tildeling af point fra 1-8.

Radio- og tv-nævnet har ligeledes indhentet sagkyndig bistand, hvor en børnesagkyndig samt en revisor hver har vurderet dele af kriterierne. Den børnesagkyndige har vurderet den beskrevne public service-programvirksomhed, og revisoren har vurderet det budget, som ansøgerne indsendte. Der har alene været tale om en ekstern vurdering af de nævnte elementer i ansøgningerne, og Radio- og tv-nævnet har inddraget disse vurderinger som ét element i nævnets konkrete evalueringer af de fire ansøgninger.

Aller Media Denmark og Heartbeats vinder nyt lydunivers til børn

Aller Media Denmark har i regi af Heartbeats gennem flere måneder arbejdet med et stærkt hold af både interne og eksterne kræfter, der udmundede i et færdigt koncept til et nyt lydunivers til børn og unge. Det færdige koncept blev indsendt tilbage i februar, og nu har det hårde arbejde båret frugt.

Heartbeats har nemlig vundet det offentlige udbud og skal dermed stå i spidsen for udviklingen af det nye lydunivers til børn og unge.

Heartbeats, der har været den primære drivkraft bag projektet, vil fortsat være ansvarlige for det nye lydunivers, der vil leve i et selvstændigt selskab, hvis eneste formål vil være at drive lyduniverset.

Heartbeats har mere end 10 års erfaring med at lave podcasts og står som en af branchens mest anerkendte producenter indenfor lyd. De har teamet op dels med konceptbureauet Made By Us, hvis ledende partnere, Katrin Quist-Møller og Ulla Hasselbalch, har været med til at opbygge Ramasjang og har udviklet mange populære formater med karakterer som Motor Mille og John Dillermand, dels produktionsfællesskabet Sans-1, der lancerede et børnefiktionsunivers på lyd i efteråret 2023 – La Lydland – der især henvender sig til de yngste børn.

Derudover har det uafhængige medie, der udelukkende er drevet af unge, SEIN, og et af Aller Media Denmarks andre brands Vi Unge været med til at skabe formater og ideer til de større børn.

Det bunder alt sammen ud i et storstilet samlet bud, der nu skal ud at leve.

”Vi er selvfølgelig megastolte over, at vi har vundet ikke bare Radio- og tv-nævnets tillid, men selve muligheden for at skabe et trygt og godt sted, hvor alle 3-13-årige børn i Danmark kan blive underholdt, oplyst, inspireret og udfordret med kvalitetslydkoncepter”, siger Christina Marcher Lundegaard, der bliver chefredaktør på det nye lydunivers til børn.

”Det er kæmpestort for Aller Media Denmark og for Heartbeats. Det er et udtryk for den digitalisering Aller Media har været igennem de sidste fire år, hvor vi har haft fokus på digitale medieformater. Det her viser, hvor langt vi er nået i vores digitaliseringsproces. Jeg er pavestolt,” siger Charlotte Riparbelli, administrerende direktør i Aller Media Denmark,

Heartbeats’ koncept er ét samlende univers, der skal favne hele målgruppen 3-13 år. De har udviklet planeten HULiGENNEM, der er et fællesskabende lydunivers, hvor hvert enkelt program eller karakter kan stå alene uden nødvendigvis at have noget med hinanden at gøre, men hvor der også er mulighed for at samle dem. Der er altid hul igennem til planeten, hvor børnenes stemme er den allervigtigste.

På planeten HULiGENNEM vil mange lydformater henvende sig enten til de yngre eller de ældre børn, men al lyd kan lyttes til af alle. Derudover vil der alle hverdagsmorgener være et liveformat, der samler små og store om fælles tematikker, nyheder, dagsordener og fokusområder.

”Det er en meget stor dag i Heartbeats’ historie. Vi ser det som en kæmpe cadeau til det arbejde, vi har lagt i ansøgningen, og samtidigt er det en anerkendelse af vores historie som nogle af dem, der har været med til at udbrede lydmediet herhjemme. Jeg er utrolig glad på hele vores holds vegne,” siger Emil Norsker, chefredaktør for Heartbeats.

Fakta om udbuddet

Tilladelsen til at udøve public service-programvirksomhed i form af et digitalt

public service-lydunivers med indhold til børn og unge med tilskud har været udbudt ved en skønhedskonkurrence.

Af udbudsbekendtgørelse fremgår det blandt andet, at lyduniverset skal målrettes børn i alderen 3-13 år, og at programmerne skal segmenteres inden for målgruppen.

I lyduniverset skal der stilles 20 timers nyproduceret programindhold til rådighed pr. uge, hvoraf nyheder skal udgøre mindst 30 minutter ugentligt.

Derudover skal lyduniverset indeholde et bredt udbud af originalt og relevant indhold, der skal omfatte nyheder og som minimum programmer i fire af følgende kategorier: samfund, kultur, drama, underholdning, viden og musik.

Indholdet skal som minimum stilles til rådighed for brugerne via en app og en hjemmeside. På universets egen platform skal lydindholdet være gratis og uden reklamer.

Lyduniverset forventes at gå i luften i slutningen af 2024. Tilladelsen vil løbe til og med 2026. Men der åbnes en mulighed for, at perioden kan forlænges inden udløbet, såfremt dette besluttes i en kommende medieaftale.

  • Nyheder
  • Danmark
  • Erhverv
  • Teknologi
  • Links
  • Kontakt Os

© 2024 Netavisen.dk - Udgives af TN.

Welcome Back!

Login to your account below

Forgotten Password?

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.

Log In
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Danmark
  • Erhverv
  • Teknologi
  • Links
    • Computer & Elektronik
    • Domæne & Hosting
    • Gaming & Esport
    • SEO, Backlink & Linkbuilding
    • Webshop Løsning
    • WordPress Hosting
  • Kontakt Os

© 2024 Netavisen.dk - Udgives af TN.