• Annoncering
  • Kontakt Os
torsdag, januar 29, 2026
No Result
View All Result
Netavisen Nyheder
  • Nyheder
  • København
  • Århus
  • Odense
  • Aalborg
  • Danmark
  • Internationalt
  • Erhverv
  • Teknologi
  • Nyheder
  • København
  • Århus
  • Odense
  • Aalborg
  • Danmark
  • Internationalt
  • Erhverv
  • Teknologi
No Result
View All Result
Netavisen Nyheder
No Result
View All Result

Netstof.dk: Unge får anonym rådgivning om stoffer

En ny samarbejdsaftale med Netstof.dk skal sikre, at unge får bedre adgang til anonym rådgivning og troværdig information om stoffer.

by Netavisen Nyheder
19. december 2025
in Internet, Virksomheder
Reading Time: 2 mins read
(Foto: Colin Davis / Unsplash)

(Foto: Colin Davis / Unsplash)

Netstof.dk er Danmarks største fagligt funderede online-platform med information og rådgivning om stoffer. Platformen er primært målrettet unge og informerer om de stoffer, der er aktuelle i ungdomsmiljøet – heriblandt opioider, som har vakt stigende bekymring de seneste år.

“Vi ved, at mange unge søger information på nettet af nysgerrighed, fordi de vil tjekke, hvad der er op og ned i det, de hører om stoffer. På siden kan man søge viden og få indblik i andre unges historier. Der er også fakta om stoffer, og der bliver øget mulighed for at chatte med eksperter eller få en anonym samtale med professionelle rådgivere. Det gælder i høj grad om at være dér, hvor de unge er. Og de er på nettet”, siger Jacob Møller Antonsen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Hjemmesiden optimeres

Den nye aftale betyder dermed, at netstof.dk får midler til at skrue op for indholdet særligt om opioider. Samtidig optimeres teknikken bag hjemmesiden, så flere unge støder på platformen, når de søger på nettet og ad den vej får adgang til underbygget viden.

Netstof.dk er desuden et værktøj, der hjælper unge med at finde vej i systemet. Det kan fx være ved at guide dem videre til det lokale rusmiddelcenter, forklare hvordan et behandlingsforløb kan se ud og hjælpe med første skridt ind i systemet.

En bro mellem unge og behandling eller rådgivning

Jacob Møller Antonsen udtaler:

”Den grænseoverskridende tanke om kontakten til behandlingssystemet kan virke skræmmende for nogle. Vi vil gerne gøre det så let som muligt for unge at få den rette hjælp. På den måde kommer netstof.dk også til at virke som en bro mellem unge og behandling eller rådgivning.”

(Foto: GRAS GRÜN / Unsplash)

Netstof.dk

Rusmiddelcenter Slagelse og Center for Digital Pædagogik står bag driften af netstof.dk. Siden er landsdækkende og baseret på kommunalt medlemsskab. Den seneste version af netstof.dk er finansieret af Trygfonden, som bidrager til platformens videreudvikling i perioden 2022-2025.

Tags: Netstof.dkStofferUnge
  • Nyheder
  • København
  • Århus
  • Odense
  • Aalborg
  • Danmark
  • Færøerne
  • Grønland
  • Internationalt
  • Politik
  • Økonomi
  • Erhverv
  • Sport
  • Rejser
  • Teknologi
  • Navnenyt
  • Annoncering
  • Kontakt Os

© 2024 Netavisen.dk - Udgives af TN.

No Result
View All Result
  • Nyheder
  • København
  • Århus
  • Odense
  • Aalborg
  • Danmark
  • Færøerne
  • Grønland
  • Internationalt
  • Politik
  • Økonomi
  • Erhverv
  • Sport
  • Rejser
  • Teknologi
  • Navnenyt
  • Annoncering
  • Kontakt Os

© 2024 Netavisen.dk - Udgives af TN.