66 procent af danskerne ønsker mere politisk regulering af sociale medier, og 57 procent angiver, at sociale medier har haft negativ effekt på den demokratiske debat, kun 21 procent mener, de har haft positiv effekt.
”Et wake up call til politikerne” kalder formanden for de it-professionelle PROSA, Niels Bertelsen resultatet.
Han henviser til, at Danmark ikke kan spille lige op mod techfirmaernes magt, og at især EU derfor har en afgørende rolle at spille for at genskabe borgernes tillid og tryghed, når det handler om at begrænse techfirmaernes magt.
I 2022 blev Europa-Parlamentet og Ministerrådet enige om den såkaldte ‘Digital Services Act’ (DSA).
Den kaldes på dansk ‘retsakten for digitale tjenester’.
Den skal blandt andet beskytte børn mod ubehageligt og skadeligt indhold på sociale medier. Den indeholder dog ikke et krav om aldersverifikation, der sikrer, at brugere kun kan logge ind på platformene, hvis de er gamle nok.
Netop aldersverifikation blev diskuteret under forhandlingerne, men blev ikke en del af aftalen, da vurderingen var, at den rette teknologi endnu ikke er udviklet.
Ønsket om aldersverificering er dog udbredt blandt danskerne. Her svarer 44 pct., at de ønsker et forbud mod, at børn under 13 år skal have mobil med netadgang.
Samtidig angiver 41 pct., at de ikke har overblik over brugen af adfærdspåvirkning på de sociale platforme.
De it-professionelles formand Niels Bertelsen ser det som en tyk streg under et misforhold mellem den politik, som hidtil har været ført i forhold til tech-giganterne og så borgernes oplevelser.
Fagforeningen for it-professionelle foreslår derfor følgende indsatser:
- krav om, at udbydere af disse platforme skal være direkte kontaktbare, og skal kunne fjerne indhold kort varsel, hvis de bliver gjort opmærksomme på det, fra krænkede personer.
- krav om hotlines, som brugere kan komme i kontakt med, hvis de udsættes krænkelser eller andet på platformene. Hotlines som opererer 24/7, og som IKKE er et robotsvar.
- Alle personer skal enkelt kunne slette samtlige data, de har liggende hos en udbyder.
- krav om, at det skal være muligt at lave mærkning/verifikation inden for EU af originalt/ægte indhold.
- krav om åbenhed i algoritmerne, så man kan se, når techfirmaerne fordrer brugerne med indhold, som er afhængighedsskabende.
- krav om større bøderne, så de kan mærkes, og techgiganterne kan rammes på deres forretningsmodel. I dag er der god økonomi i at vise indhold, der er skadeligt eller fake news.
Undersøgelsen
- To ud af tre dansker ønsker mere politisk kontrol/regulering af sociale medier. 16 pct. mener, at den er passende.
- 79 pct. angiver, at de ikke kan gennemskue, hvordan deres data bruges af de store teknologifirmaer.
- 71 pct. af borgerne har mistillid til teknologigiganternes håndtering af deres data.
- 44 pct. ønsker forbud mod, at børn under 13 år skal have mobil med netadgang.
- 41 pct. mener, at de ikke har overblik over adfærdspåvirkning brugt på platforme.
- 93 pct. ønsker lovpligtig mærkning af deep fakes.
Undersøgelsen er foretaget i perioden 27.-29. maj blandt 1020 danskere af Megafon for PROSA – Forbundet af It-professionelle.