Danmarks st\u00f8tte til Ukraine fremtidssikres nu, efter landene har indg\u00e5et en ti\u00e5rig aftale om sikkerhedstilsagn. Aftalen betyder, at den fremtidige milit\u00e6re og civile st\u00f8tte rammes\u00e6ttes for de n\u00e6ste ti \u00e5r i en bilateral politisk aftale. De danske sikkerhedstilsagn er baseret p\u00e5 Danmarks styrkepositioner inden for F-16 kampfly, genopbygning af Mykolaiv og reformarbejdet i Ukraine.<\/p>\n
De nye sikkerhedstilsagn vil blive \u00f8konomisk underst\u00f8ttet af den danske Ukraine-fond, som i \u00f8jeblikket er finansieret frem til 2028. Den samlede danske st\u00f8tte bel\u00f8ber sig aktuelt til 69,1 mia. kr.<\/p>\n
\u201dMed Danmarks bidrag til de internationale sikkerhedstilsagn forpligter vi os politisk til at langtidssikre vores st\u00f8tte til Ukraine. Vi sender det helt utvetydige signal, at Ukraine kan regne med Danmark nu, og s\u00e5 l\u00e6nge det er n\u00f8dvendigt. Det er afg\u00f8rende, at vi st\u00f8tter Ukraine nu og p\u00e5 langt sigt, og det skal v\u00e6re tydeligt for alle, at Ukraine ikke st\u00e5r alene i deres forsvar mod Ruslands angrebskrig,\u201d udtaler udenrigsminister Lars L\u00f8kke Rasmussen.<\/p>\n
\u201dMed aftalen om langsigtet milit\u00e6r st\u00f8tte viser vi, at vi mener det, n\u00e5r vi siger, at vi fra dansk side vil st\u00e5 bag Ukraines frihedskamp, s\u00e5 l\u00e6nge der er brug for det. Deres kamp er vores kamp, og vores st\u00f8tte g\u00f8r en reel og m\u00e6rkbar forskel for ukrainerne. Sikkerhedstilsagnet drejer sig blandt andet om fortsat donation af milit\u00e6rt materiel og tr\u00e6ning, men det varsler ogs\u00e5 et langt t\u00e6ttere samarbejde mellem Danmark og Ukraine, som blandt andet involverer cyber- og efterretningssamarbejde,\u201d udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.<\/p>\n
Aftalen vil v\u00e6re med til at underst\u00f8tte Ukraines evne til at forsvare landet mod den igangv\u00e6rende russiske angrebskrig. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt vil sikkerhedssamarbejdet v\u00e6re med til at afskr\u00e6kke fremtidige russiske angreb ved blandt andet at styrke den ukrainske samfundsrobusthed.<\/p>\n
Tilsagnene bygger bro til Ukraines fremtidige EU og NATO medlemskab. Det sker blandt andet ved, at Ukraine ogs\u00e5 forpligter sig til at gennemf\u00f8re de n\u00f8dvendige reformer, der fremmer demokrati, anti-korruption og demokratisk kontrol med de v\u00e6bnede styrker.<\/p>\n
Sikkerhedstilsagnene indeholder ogs\u00e5 oprettelsen af en konsultationsmekanisme, som kan aktiveres i tilf\u00e6lde af et fremtidigt russisk v\u00e6bnet angreb mod Ukraine. I s\u00e5danne situationer vil gruppen af lande, der har indg\u00e5et tilsvarende aftaler med Ukraine om sikkerhedstilsagn \u00f8jeblikkeligt dr\u00f8fte passende modsvar.<\/p>\n
Sikkerhedstilsagnene til Ukraine er et initiativ lanceret af G7-landene Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. Initiativet st\u00f8ttes nu af i alt 32 lande og EU, herunder de nordiske lande. Indtil videre har Tyskland, Frankrig og Storbritannien offentliggjort nationale aftaler om sikkerhedstilsagn til Ukraine.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Aftalen skal bidrage til det internationale arbejde med at sikre langsigtet st\u00f8tte til Ukraine.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":12,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-1","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-danmark"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.netavisen.dk\/da-dk\/nyheder\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}